Spring til indhold
Luk

ARTMix

ARTMix - Det moderne gennembrud

Undervisningsforløb med Ungdomshuset
Vær selv med til at skabe et kunstværk og få et indblik i de virkemidler og den verden, som optog Det Moderne Gennembruds malere. Vi tager temaer op fra de gamle malerier og blander dem med moderne ting fra nettet. Med Photoshop laver vi collager, billedmanipulerer, ændrer farver, penselstrøg m.m.. Projektet er et samarbejde med BRANDTS, Faaborg Museum og Johannes Larsen Museet. Med en kunstformidler fra et af museerne ser vi først på malerierne, hvorefter vi fordyber os ved computerne.
Underviser Maria Friis - mnh@odense.dk
Book et forløb (varighed 5 timer):
BRANDTS: Maria Friis, mnh@odense.dk
Faaborg Museum: Tina Anette Madsen, 26168714, tam@faaborgmuseum.dk
Johannes Larsen Museet: Charlotte, 65321177, johanneslarsenmuseet@ostfynsmuseer.dk

ARTMix

ARTMix

Træd ind i rollen som kunstner og oplev, hvad der sker, når man ændrer et maleri. Leg med perspektiv, farver, horisontlinje og meget mere. I ARTMix skruer vi op for kulørerne, blander figurerne og vender det hele på hovedet.

I ARTMix kan du eksperimentere med kendte kunstværker fra Johannes Larsen Museet, Faaborg Museum og BRANDTS.

ARTMix er et intuitivt og interaktivt mash-up værktøj, som giver dig mulighed for at udforske og modificere værker af kendte kunstnere og opleve, hvordan selv små ændringer i farver, komposition, perspektiv og beskæring kan påvirke et kunstværks udtryk radikalt.

ARTMix er en app udviklet til android-tablets og iPads. Den kan downloades gratis fra Google Play og AppStore. Download til din egen tablet og giv værkerne en make-over.

ARTmix

Du kan opleve ARTMix på BRANDTS, Faaborg Museum og Johannes Larsen Museet.


Undervisningsmateriale og skolebesøg

I tilknytning til app’en er udviklet et undervisningsmateriale primært henvendt til 7.-10. klasser i fagene dansk og billedkunst. Materialet egner sig også til historie og samfundsfag samt til brug på ungdomsuddannelserne.

Download undervisningsmaterialet

Materialet består af et forløb på tre moduler før et eventuelt museumsbesøg og tre moduler efter besøget.

Book et forløb på et af de 3 kunstmuseer:

BRANDTS

Johannes Larsen Museet

Faaborg Museum

ICE

En del af ICE-projektet

ARTMix er en del af ICE-projektet under Kulturregion Fyn og støttet af Kulturministeriet.

ICE – Interactive Culture Explorers – er nyskabende digitale kulturoplevelser til børn og unge skabt i et unikt samarbejde mellem kulturinstitutioner og skoler.

ICE viser gennem seks formidlingsprojekter skoler og museer veje til nye digitale læringsformer, som er tilpasset de måder, unge bruger medieplatforme på i dag. Projekterne henvender sig primært til skoleklasser, men også familier, der besøger museerne og kulturinstitutioner, kan få gavn af de nye værktøjer. Projekterne er tænkt direkte ind i trinmålene for de forskellige klassetrin.

Kulturregion Fyn har været facilitator for ICE og har sammen med Kulturministeriet finansieret projektet. Asta Wellejus fra Die Asta Experience, der arbejder med digitale kulturformater og interaktiv læring, har stået for proces, udvikling og produktion af projekterne i et samarbejde med ni fynske kulturinstitutioner: Johannes Larsen Museet, BRANDTS, Faaborg Museum, Forsorgsmuseet, Odense Centralbibliotek, Odense Symfoniorkester, Ungdomshuset OdenseVikingemuseet Ladby og Øhavsmuseet.

Øvrige involverede:

Søren Robert Lund Arkitekter
Kanako
KnapNok Games
PortaPlay

Du kan læse mere om ICE-projektet på Kulturregion Fyns hjemmeside