Reception, råd og vejledning

I Unginfo kan du spørge om alt. Det kunnse være personlige råd og vejledning eller om Ungdomshuset, vores faciliteter, aktiviteter, lokaler og de foreninger der er i huset. Vi kan hjælpe med en masse, har du fx et projekt eller event, du gerne vil have “op at flyve”, har vi det vi kalder “unges projekter“. Her assisterer vi med viden, lokaler, grej, netværk og vi har en projektpulje du kan søge.

Har du brug for støtte til at tale om noget svært, komme dig over en krise, eller på anden måde er udfordret, kan vi hjælpe dig videre til de rigtige steder. Vi har et godt og trygt samarbejde med Samtalegrupper for unge som ligger på 2.sal. her i Ungdomshuset.

Hvis vi ikke kan hjælpe dig her i huset, gør vi det bedste vi kan, for at guide dig godt videre herfra.

Der er trådløst internet i hele huset med Odense Kommune Gratis Internet.
Det er også muligt at printe – Det koster 0,50kr for sort/hvid og 1kr for farve.  

Ungdomshusets leder er Karsten Damgaard, tlf. 63 75 68 21 eller kada@odense.dk

Se Huskalender

Lokaleoversigt